FAQ

Vi har samlet de mest almindelige spørgsmål her.
Får du alligevel ikke svar på det du søger, vil vi meget gerne hjælpe.

Om Priser

Alle vores møbler bliver fremstillet på bestilling i kundetilpassede mål. Kontakt os gerne på telefon eller mail, så oplyser vi helt uforpligtende en pris på et møbel i lige de dimensioner du efterspørger.

Du kan læse lidt mere om, hvorfor vi ikke har priserne tilgængelige på hjemmeside lige her

Bordets pris er afhængig af bredde, længde og overflade. Kontakt os gerne på mail eller telefon! Vi oplyser gerne priser og vil rigtig gerne hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.

Vi opretholder fordelagtige priser på kvalitetsdesign hele året rundt. Vores møbler er ikke et mainstreamprodukt, men et unikt håndlavet ordreproduceret møbel, og af den grund arbejder vi med nul-rabatter fordi vores pris er fair og præcis tilpasset markedet for designermøbler af vores kaliber.

Om Bestilling

Det er altid lidt anderledes at købe speciallavede produkter, end det er at købe lagervarer fra en webshop. Derfor har vi lavet en oversigt over "Købsrejsen," så du kan se de forskellige trin i at få skræddersyet et møbel lige til dig. Du finder den her

Sidder du tilbage med uopklarede spørgsmål, sidder vi altid klar til at hjælpe på +45 97 13 39 95. Du kan også sende en mail til lisa@thors-design.dk.

Vi sender dig en faktura, når vi har afsendt dit nye møbel. Den skal du betale via en almindelig bankoverførsel. 

Om Levering

Mange møbler kan leveres samlet til fortovskant af vores fragtpartner. Borde over 2m i længden bliver ofte leveret af os og samlet på stedet. 

Vores leveringstid er som regel 3-4 uger fra bestilling. Ved større ordrer og travle perioder kan leveringstid blive lidt længere. Nogle gange kan vi dog ”trylle” lidt, så spørg endelig om gældende leveringstid, til når I gerne vil bestille. Vi kontakter jer altid for en aftale, inden vi leverer. 

Vi har stor erfaring med at levere vores møbler, også til f.eks 8. sal. I samtale med dig undersøger vi altid adgangsforholdene, og har endnu ikke haft en levering, som ikke kunne lade sig gøre.

Vores leveringsomkostninger er afhængige af møblets størrelse, leveringsform og leveringsadressen. Vi oplyser gerne vejledende priser på levering, når vi ved hvilke møbler du er interesseret i og hvor de skal leveres.

Om Produkter

Vi bruger kun genanvendt azobétræ fra nedlagte danske færgelejer. Træet er meget robust og kræver minimum vedligeholdelse. Du kan læse meget mere om azobétræ her

Alle vores produkter kan bruges inde såvel som ude. Træet er meget robust og har allerede stået udenfor i over 60 år. Azobétræ har et højt indhold af naturlig olie, hvilket gør det perfekt til udendørs brug. Selv om møblerne står udenfor, kræver det meget lidt vedligehold. Du kan finde vores guide til vedligehold her.

Møblerne er nemme at vedligeholde. Se vores vejledninger her.

Vores møbler kan holde i generationer, også udenfor. Træet har kunnet holde til det barske miljø nedsænket i de danske havne i over 60 år, så det holder endnu bedre i dit hjem eller din have. 

Vi tilbyder 10 års garanti på vores produkter. Azobétræ er nærmest uforgængeligt, og hvis man passer på det, vil det kunne holde i generationer. Du kan læse mere detaljeret om vores betingelser for garanti her.

Kontakt os gerne, vi kan sagtens lave specialløsninger. Træet egner sig dog ikke til fine snedkeropgaver, og det er i sidste ende træet der bestemmer. Lad os høre, hvad du har i tankerne! F.eks er vores Rakna bænk opstået som en specialløsning til en kommune.  

Som udgangspunkt nej. Træet varierer rigtig meget i farve, også i den individuelle planke, da det er genbrugstræ. Vi gør derfor vores absolut bedste for at sammensætte et bord, hvor farvespillet på plankerne lever op til det overordnede udtryk, du ønsker.

Når I modtager bordet, kan det have et rødligt skær, da azobétræ har en naturlig rødbrun tone. Jo finere vi sliber plankerne for at opnå en “small” overflade, desto mere kan farven træde frem. For at få den ønskede nuance eller dæmpe det rødlige skær, kan I bruge brun sæbe. Gnid bordet godt ind i brunsæbe med en hård børste, lad det tørre, og fjern eventuelle sæberester med en fnugfri klud. Jo mere I bruger bordet, jo mere vil det udvikle sig til det udtryk, I ønsker. 

Om Plankeborde

Vi har samlet al information omkring vores overflader her.

Har du stadig spørgsmål til vores forskellige overflader, hjælper vi meget gerne! Du kan altid ringe på 97 13 39 95 eller sende en mail til lisa@thors-design.dk.

BEMÆRK: Har du set et specifikt bord, du har forelsket dig i, så kan vi godt bruge bordet som reference, men vi vil vi aldrig være i stand til at genskabe et bord, der er nøjagtigt magen til. Ligesom ingen nogensinde vil få et bord magen til dit. Dit bord vil være et unikum med sin egen særlige patina, riller, revner og evt. huller og rustikke ender. Vi gør dog altid vores bedste, for at ramme det udtryk du ønsker.

Vores standardhøjde er 72 cm. Højden på dit bord kan altid tilpasses, når du bestiller det. 

Vi har lavet en simpel oversigt, som du kan hente her.  Ellers er det vores erfaring, at du kan regne med ca. 60 cm per stol. Op til 70 cm hvis dine stole har armlæn. 

Vores anbefaling til aflange borde:
Bord str.                 Personer
180 cm                   6-8
240 cm                   8-10
280 cm                   8-10
300 cm                  10-12
360 cm                  12-14
400 cm                  12-14

Vores anbefaling til runde borde:
Bord str.                  Personer
Ø100                       4-5
Ø120                       5-6
Ø150                       6-8
Ø180                       8-10
Ø200                      10-12

Vi arbejder med planker, der er enten 25 eller 30 cm i bredden. Borde fremstilles oftest i bredde 75, 90, 100, 120 cm men kan også fremstilles i 150 cm. Vi kan lave borde i hele planker op til 4,2 - 4,5m i længden. Skal bordet være længere, kan vi også klare det med et Mosaic bord, der kan laves i alle længder.  Det længste bord vi har leveret til dato var 14 meter langt. 

Det kan du godt, da alt bliver lavet på bestilling. Vi kan sagtens tilpasse bordet og fremstille det i dine mål. Kontakt os gerne for en uforpligtende dialog omkring det du søger. 

Tykkelsen af plankerne er afhængig af hvilke produkt det er. De fleste plankeborde fremstilles med planker der er 6 cm i tykkelsen. Uniq planker kan være 6 eller 8 cm. Du kan se mere om vores materiale under hvert produkt, hvor der er detaljeret beskrivelse samt datablad. Du er også velkommen til at ringe til os ved evt. spørgsmål.