OMEGA bordbænkesæt
Et klassisk bord-bænkesæt med et unikt formsprog. Skabt af 6 cm tykke planker af genanvendt hårdttræ med et omegaformet stel i galvaniseret stål.
Laves på bestilling
Bord-bænkesættet er lavet af upcyclet azobétræ fra nedlagte danske havne.
Det massive azobétræ er utrolig tæt i sin porøsitet og har et højt indhold af naturlige olier. Det gør træet praktisk talt uigennemtrængeligt for fugt, og dermed ekstremt modstandsdygtigt overfor svampeangreb og lignende trusler mod træ. Træet kræver ingen former for overfladebehandling, og kan stå ude hele året.
De robuste materialer gør bord-bænkesættet tungt, holdbart og meget vedligeholdelseslet og derfor utrolig velegnet til offentlige rum.
Har du et særligt ønske til produktet, skal du være meget velkommen til at kontakte os. Vi tilbyder bl.a. produktet med ryglæn og laver det også gerne i andre længder end de anførte. Produktet tilbydes også med +25cm eller +40cm ekstra bordlængde, som tilpasning til kørestolsbrugere.
OBS: Omega laves på bestilling og hvert produkt er et unika. Det er derfor vigtigt at understrege, at de angivende billeder kun er vejledende.
Har du spørgsmål eller særlige ønsker til produktet, så tøv ikke med at kontakte os!
L: 110, 180, 240, 300, 360 eller efter ønske. Max 360 cm.
B: 145 cm.
H: Bord: 68 cm. Bænk: 42 cm.
Planker: 30 cm brede. Ca. 6 cm tykke.
Vægt: Ca. 100 kg. pr. meter.
Materialer: Genanvendt azobétræ | galvaniseret stål
Omega laves som udgangspunkt med en pudset overflade. Som billederne antyder kan plankerne dog stadig indeholde en stor mængde rustikke og historiske detaljer.
Læs mere om overflader her.
Leveringstiden for vores bænke er omkring 4 uger. Vi kontakter dig forud for leveringen.
Fragt sker med fragtmand.
Træet er certificeret FSC Recycled 100% og verificeret fri for kemi.